Tak Søren, jeg har låst døren…men hvad rager det dig?

Kære Søren Pape,

Tak for dit brev. Det blev jeg meget glad for.

Du er jo en af dem, som påvirker mit liv indefra Christiansborg. En af dem,  jeg altid gerne vil høre fra. Udenpå konvolutten har du skrevet ”Fra Søren” med håndskrift – det synes jeg var hyggeligt og personligt.

Jeg åbnede derfor brevet i stor spænding, men helt ærligt, Søren, jeg blev sgu en smule skuffet, da jeg så overskriften og den første linje.

Har du husket at låse døren?

Der er indbrud i et dansk hjem hver 12. Minut. Kun i Grækenland bliver der begået flere indbrud.

Søren, det var virkelig en dårlig start på et personligt brev.

Så fortæller du lidt om din trygge opvækst og slår hurtigt over i, hvor farlig verden er blevet med østeuropæiske tyvebander. Og du forsætter med at tale om ”bølger af indbrud” og ”systematisk plyndring af familiers hjem” og topper det med at fortælle, at vi mister tilliden til vores medmennesker i lokalområdet.

Nu har du gjort mig bange, Søren.

Men heldigvis har du løsningen og gør mig tryg igen. Hårde straffe, hurtigere domme, flere politibetjente, udvisninger og indrejseforbud. Og du fortæller mig så at du oveni købet, at du har finansieringen på plads.

Til sidst opfordrer du mig til at komme med flere forslag til, hvordan vi stopper kriminaliteten.

Tak for monologen, Søren. Nu ved jeg, hvad der betyder noget for dig. Men hvad med mig?

Jeg synes ikke at det vigtigste problem som mine politikere på Christiansborg skal tage sig af lige nu, er at bekæmpe tyvebanderne.  Jeg synes der er andre ting, der presser sig mere på.

Så du skal faktisk ikke bekymre dig om jeg har låst min dør.

Så Søren, til en anden gang: hvis du stiller mig i udsigt at brevet til mig er personligt, som du gør ved at skrive dit navn med håndskrift på konvolutten, så skal du interessere dig for min mening. Hvis du bare vil fortælle mig hvad du vil, så skal du bare skrive til mig i en mere formel tone. Ellers bliver jeg skuffet. Og skuffelse kender vi alt for godt i forbindelse med vores politikere.

Det du skulle have gjort, Søren, var at spørge mig om,  hvad der ligger mig på sinde og hvad jeg gerne vil tale med mine politikere om.

Hvis du gerne vil i dialog og have min stemme, så skal vi tale om noget, som interesserer mig. Jeg forventer nemlig at hvis jeg giver dig min stemme, så er du min repræsentant på Borgen.

Der er valg lige om lidt, og i det hele taget kunne du og andre politikere blive meget bedre til at lytte til jeres målgruppe, nemlig vælgerne. Så ville jeg synes at jeres at dine breve var meget mere relevante.

Søren, i stedet for at snakke om dig selv. Så lyt til mig.

Mange hilsner

Anna

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *