WTF laver Forest Whitaker med min Kærgården?

Der var engang hvor danske kendte ikke synes, det var fint nok at medvirke i reklamer. Men så fandt de ud af at de kunne tjene en halv til en hel million på en dag, og så var det sådan set ok. De fleste kendte gør det og nogen bliver brugt bedre end andre. Det gælder også udenlandske stjerner i reklamer, som mere og mere bliver brugt for danske brands på den globale markedsplads.

Lige nu er Forest Whitaker ”ansat” til at støve vores alle sammens Kærgården af. (Får nok en del mere på kontoen end en dansk kendt)

Se filmen her: https://www.youtube.com/watch?v=yRoE-r3T7AE

Superstjernen giver positive vibes og vi synes han er sød og sympatisk og lidt ligesom os andre, når han smører Kærgården på sit letristede brød.

Jeg får i speaken at vide, at han sætter pris på Kærgården på ristet brød. Men hov, han kan jo ikke bare smutte ned i Netto efter en bakke Kærgården. Han bor jo i Californien og der er ingen Kærgården. Lige der med den pludselige indsigt, bliver det hele fuldstændig utroværdigt. Og kendissen som skulle redde det klemte brand giver det i stedet for utroværdigt skær.

Kærgården er nemlig danskere end dansk. Derfor havde en dansk kendis været meget mere i øjenhøjde. Jeg ville tro på at Nikolaj Lie Kaas eller Christiane Schaumburg-Müller satte pris på Kærgården på ristet brød. De har i det mindste en chance for at have en relation til det smørbare produkt.

Men hvad gik der galt? Hvorfor Forest og ikke Christiane?

Det er et af Sveriges bedste reklamebureauer, Åkestam Holst, der har udviklet kampagnen. Falkenberg&Falkenberg elsker svenske bureauer og har tidligere rost flere af dem til de blå-gule skyer her i bloggen, især Forsman & Bodenfors.

Men hvis man bruger et udenlandsk bureau til at udvikle kommunikation for et ærkedansk brand er man nødt til som kunde, at have tungen lige i munden. Man er nødt til at værne om de brandværdier som det udenlandske bureau ikke har en chance for at sætte sig ind i.

Så når de foreslår Forest skal man – selvom man elsker Forest – forholde sig kritisk og sige at det nok er bedre med Christiane eller Nikolaj. Men det er svært i et mødelokale fyldt med retorisk begavede mennesker fra et af verdens bedste bureauer….men man må mane sig op.

Men hvad så, når Britney Spears lige pludselig beslutter sig for at begynde at gå med trusser – og tilmed danske trusser?

Er det så ikke det samme?

Det er det faktisk ikke, for hun involverer sig i Change brandet og designer undertøj for dem. Den historie holder. Man kan så have en holdning til at en 20-års kontrakt med en uligevægtig verdensstjerne måske ikke er helt gennemtænkt. (kampagnen løber dog ikke så længe). Men jeg tror på at hun har en Change BH på oftere end Forest sætter smørkniven i en Kærgården. (Med mindre han har fået en palle, der står i garagen).

Så Britney er, trusser eller ej, et bedre valg end Forest.

Men hvad skal man så gøre, hvis man gerne vil have kendiseffekt?

Spørg dig selv om den kendte giver mening for målgruppen og brandet eller om han eller hun bare et påklistret.

Sidst, men ikke mindst, lyt til din mavefornemmelse i stedet for at lade dig forføre at folk som os, der på en god dag kan sælge dig ALT!

 

 

 

7 responses to “WTF laver Forest Whitaker med min Kærgården?

  1. Fin artikel med en god pointe. Den bliver dog lidt ufrivilligt komisk her “Men det er svært i et mødelokale fyldt med retorisk begavede mennesker fra et af verdens bedste bureauer….men man må mane sig op.” Man kan garanteret blive manet helt ud af rummet af alle disse retoriske begavelser, men så må man manDe sig op 😉

  2. Jeg forstår den bare ikke! Og hvilken rolle har Forrest. Sidst jeg så ham var han tjener i det Hvide Hus, og så husker jeg ham også som Ida Amin. Godt så – jeg fortsætter med Bakkedal!

  3. Jeg synes hellere Arla skal bruge deres energi og penge på at producere med rene naturlige produkter, og ikke kemikalier, som de bruger i mange af deres light produkter. Dem søder de med Aspartam….. og hvis man se på denne video, så ligger brødet med Kærgården jo på bordet, forståeligt nok, jeg ville heller ikke spise det.

  4. Forrest Whitaker får penge for at spise morgenmad og læse avis. Vi lærte at han kan synge opera og er god til kampsport. Respekt. Vi har lært noget nyt.
    Hvis man har hævede ben skal man ligge med fødderne over hjerteniveau. Eller det troede jeg . Nu har jeg lært at man skal sidde med fødderne en cm. over gulvet. Gerne i en vandspand der hedder Revitiv cirkulations Trainer. Carl Lewis har fået penge af ECCO og har muligvis sprunget et Længdespring i et par ECCO herresko.
    I mine øjne har Alm. Brand af 1792 danset omkring gulvkalven i adskillige år op til finans krisen.
    Så kom den krise som deres økonomer og grådighed havde overset. Nu siger de at jeg ikke må sige ja til at få for meget tilbage hos bageren. Det gør jeg ikke engang i Bilka. Bageren er lukket. Bilka startede med at sælge bagerbrød. Alle incl Netto og Lidl fulgte trop, så nu er bageren lukket.
    Jeg tror ikke jeg er etisk eller moralsk bedre end gennemsnittet af den danske befolkning..
    Men hvis nogen, der i mine øjme, er milevidt fra det moralske gennemsnit.. Som Alm. Brand. Foregiver at de er bedre end gennemsnittet. Hvad har Alm: Brand så lært af deres rolle i finanskrisen? :Grådighed.

  5. Et er at vælge en amerikansk skuespiller til at reklamere for et pæredansk produkt (i køkkenet på en svensk ødegård?), men kunne man ikke i det mindste ha fået ham til at tage en bid af brødet? “… Han sætter også pris på de små glæder… og han vil hellere fløjte end at spise Kærgården på ristet brød!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *