Velgørenheden får en spand koldt vand i hovedet

Ice-bucket bølgen er nået til Danmark. Man er ikke rigtig med, hvis man ikke har overhældt sig selv med is. Men der er en væsentlig forskel på, hvordan effekten har været i USA og i Danmark. I USA er der på en måned modtaget ligeså mange penge i donationer, som der normalt kommer ind på et helt år. Men der er også væsentlige bidragsydere som Bill Gates og Oprah Winfrey og mange flere, som nok har givet mere end et par $. Men i Danmark til gengæld, kan Muskelsvindfonden, som repræsenterer ALS i Danmark, ikke se en effekt i form af penge.

Samtidig er min FB-feed ved at svømme over med isspande, sjove kryptiske pik-og patter-statusser som skal fremme opmærksomheden om brystkræft og prostatakræft…og det er jo snart Movember igen igen. Der er ingen grænser for, hvor meget man vil iscenesætte sig selv som en, der interesserer sig for forskning inden for alle mulige sygdomme. Man pudser glorien til den er spejlblank. Men ikke om man vil belemre sin Mobile Pay med det, det ville da være at gå for vidt. Man har jo fået iscenesættelsen på FB – den er nemlig gratis.

Taberne i spillet om iscenesættelsen er velgørenhedsorganisationerne og dermed også de mennesker, der har brug for hjælp. Men hvem er det, der har sovet i timen? Det har organisationerne. De har ikke formået at fortælle, hvad de har brug for. Mens de har sovet er det blevet acceptabelt, at man viser sin støtte i en FB status i stedet for med penge. Men det er da på ingen måde acceptabelt.

Hvis man spørger organisationerne hvad de har brug for, vil de svare at det er rart med opmærksomhed om det ene og det andet, men at der skal penge til, for at de kan udføre deres arbejde. Dernæst vil de svare at det er dejligt med indsamlinger og tv-gallashows, men at de foretrækker kontinuerlige bidrag eksempelvis hver måned. Og de vil helst selv bestemme præcis, hvad de skal bruges til.  De vil have frihed til at sende pengene derhen, hvor behovet for hjælp på et givet tidspunkt er størst. Ikke til Afrika, bare fordi der lige har været en TV-galla med Afrika på menuen.

Men danskerne er nærige tilbudsryttere helt ind i sjælen, så det med at give penge uden at spare noget, gør jo frygteligt ondt. Det er en stor udfordring udi kommunikationsevner at få danskerne ind på Mobile Pay for at give penge.

Lige nu sidder der sikkert masser af mennesker i mødelokaler rundt omkring hos velgørende organisationer og brainer på, hvad der skal være den næste ice-bucket challenge.

Men det er jo slet ikke det, de skal.

Organisationerne skal først og fremmest takke for opmærksomheden. Men så skal de i gang med at skaffe sig en klar profil og derefter forklare folk lige præcis, hvad de har brug for. Penge i stedet for FB iscenesættelse. Penge hver måned i stedet for en gang om året.

Men selviscenesættelsen er kommet for at blive, så der skal være et ego-venligt incitament. For vi er åbenbart ikke så uselviske at vi bare gør det af os selv, så var det nok flere iskolde og våde danskere, der havde gjort det i de forløbne par uger.

Et incitament kunne være at faste bidragsydere kunne få lov til at poste et emblem på sin FB profil eller man kunne poste sine Top 3 velgørenhedsorganisationer, som man var fast bidragsyder til. Ikke kun med velmenende FB-statusser, men med rede penge.

Vi skal væk fra glorien og have pengene ind på organisationernes konti. Ellers er det kun en spand koldt vand i hovedet, der står tilbage.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *