Tag fra de asociale medier og giv til de sociale!

skaermbillede-2016-10-12-kl-22-12-52De sociale medier er en gammel nyhed, men alligevel holder mange virksomheder stadig fast i en asocial medieplan, der primært består af tv og print, tilsat en lille sjat bannere.

Det er håbløst gammeldags og i virkeligheden et udtryk for vanetænkning og dovenskab blandet med angsten for miste kontrollen. Sandheden er at mange marketingansvarlige bare gerne vil have en knap at trykke på. Men der er ikke enkelt knap, der sikrer effektivitet i marketingindsatsen.

Den gamle knap virker nemlig ikke mere, fordi målgruppens medievaner har ændret sig totalt. Lad os fokusere på deres vaner i stedet for vores egen vanetænkning.

Ja, nye medievaner er også en gammel nyhed, men rigtig mange virksomheder tager den ikke alvorligt. Den er ellers nem at få øje på. Vi er vant til at alt sker on-demand. Når vi ser tv-programmer er det, når vi har tid – gerne uden reklamer. Og når vi en sjældent gang sidder i stuen og ser tv, sidder vi samtidig med den bærbare, iPaden og mobilen. Men når vi sidder i toget, sidder vi ikke med fladskærms-tv’et ved siden af os, mens vi er på mobilen.

Når vi er på de sociale medier, har vi fuld fokus på det, vi er i gang med, fordi vi er i et miljø, hvor vi taler med vores venner. Vi liker og deler ting for at iscenesætte os selv og for at glæde vores venner – og når vi gør det, engagerer vi os. Det gør vi ikke med TV og print. Der er ikke noget, der opfordrer til at dele med vennerne. Det er asocialt i sammenligning.

Godt så, er det så bare at flytte budgetter fra asocialt til socialt?

Nej, for at udnytte det sociale element, skal det man putter i være interessant nok til, at man vil dele det. Det er endnu en gammel nyhed. Men det sker kun alt for tit, at tv-reklamen ryger på YT og FB, for nu var den jo alligevel produceret. Men det er ligesom at tage naboens skræddersyede skjorte på. Den passer sandsynligvis ikke. Og så er der ingen komplimenter at hente.

En effektiv social media indsats kræver tid, omtanke og det rigtige content. Det er ikke ligeså let som at smide millioner efter tv. Men det giver meget mere engagement og meget mere loyalitet.

Kom i gang, for konkurrenterne er allerede i gang og hvis de først har et velfungerende fællesskab, hvor engagerede fans deler indholdet, kan du lave nok så mange tv-reklamer. Du har tabt.

Tag det alvorligt. Tag fra de asociale medier og giv til de sociale.

 

 

 

 

 

2 responses to “Tag fra de asociale medier og giv til de sociale!

  1. Hej Thomas og Anna,

    Det er en spædende problemstilling i rører ved her. Vil i mene at det bør sig gældende i alle tilfælde? Jeg tænker sådan på den lokale tømrer virksomhed og den store webshop.

    Vil man som lokal tømrer virksomhed kunne få et bedre udbytte ved at reklamere på de sociale medier end i bybilledet og lokalavisen?

    – Johnny

    1. Hej Johnny,
      Det hele handler om tillid, og her et et medie som Trustpilot meget vigtigt (hvis man går sin arbejde ordentligt) Hvis man ikke lige har en ven, der kan anbefale en tømrer, er det ofte her, man finder en troværdig tømrer. Så, det korte svar er ja. Men man kan godt annoncere f.eks. i Lokalavisen, at man er populær på Trustpilot. (Ser dit site er datingpilot.dk, så det ved du alt om 🙂 Mvh Thomas

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *