Er Danmarks Radio i sync med kundernes behov?

Danmarks Radio. Smag lige på navnet. Det henviser til historien og arven fra dengang det hele startede. Det er godt – det er der schwung over. Men kun, hvis man formår at følge med tiden.

De fleste af os betaler med glæde for det, der strømmer ud af DR Byen. Diskussionen raser om hvorvidt det er konkurrenceforvridende med al den støtte. Og det er en vigtig diskussion. Men lad os vende blikket mod det, DR rent faktisk leverer. Der er fantastisk journalistik, velproducerede tv-serier, tema aftener og masser af sport og enestående børne-TV. Et unikt produkt i manges øjne.

Men hov, det meste af det er TV. Jeg gentager lige: TV. Som de fleste af os ikke kommer til at se i fremtiden, fordi vi har vænnet os til at alt er on-demand – ingen skal bestemme, hvornår vi skal underholdes.

Fint…så lægger vi da bare alt TV-content på nettet, tænker DR. Og det er vi rigtig glade for, så kan vi nemlig se alt det unikke, når vi vil. En mulighed for at se TV på den moderne måde. Så langt så godt.

Men problemet er bare at det rent faktisk er ligesom at tage en virksomheds profilbrochure og lægge siderne op på internettet som en tekstfil, og kalde det en hjemmeside. Det gjorde man engang. Men det er de fleste virksomheder heldigvis holdt op med for mange år siden. Man har nemlig forstået at internettet rummer muligheder, for at formidle informationen på en spændende og interaktiv måde.

Men på DR ser vi stadig præcis det samme content på nettet som på tv-skærmen. Selv i 2015.

Jeg er vild med ”Mord uden grænser” og ser den, når jeg har tid. Ikke kl. 20 søndag aften, men når det lige passer. Smart. Men når jeg ser den på min computer eller mobil, så opfatter jeg det som passiv underholdning, som lige så godt kunne være på TV-skærmen. Når jeg ser Lars Mikkelsen, som jeg synes er fremragende, så sætter jeg udsendelsen på pause for lige at google, hvor gammel han nu er eller hvad han ellers har spillet med i. Jeg er vild med bjerge, så jeg googler hvilken bjergtop scenen er optaget på, og hvad hende med det korte mørke hår ellers har spillet med i. Og hende den søde belgier, hun har en ret smart og let cykel – hvad er den egentlig lavet af, siden hun bare kan smide den på nakken i metroen? Jeg er nemlig vant til at når jeg bruger computeren så kan jeg en masse ting, som TV-apparatet ikke kan hjælpe mig med.

Jeg checker også lige Facebook og twitter, når udsendelsen (udsendelsen!! mærkeligt ord) alligevel er på pause. Og så tænker jeg ”hvis Lars tweetede lige nu fra bjergtoppen, når han var færdig med at Skype med hende svenskeren, hvad ville han så tweete? Og hvis der kom en lille bitte teaser på FB for næste afsnit, hvilken frisure ville svenskeren så have sat håret i?”

Jeg starter udsendelsen (!) igen og tænker at det ville være rart, hvis DR havde taget højde for at jeg så den på en computer og havde givet mig lettere adgang til at den information jeg alligevel skaffer mig, mens jeg kigger.

Og nu skal det siges at jeg er meget tæt på 50 år. Jeg er gammel! Hvordan ville jeg have det, hvis jeg var 19?

Jeg så tilfældigt nogle klip fra en ny DR Ultra serie forleden. En TV-serie i traditionel forstand. DR Ultras målgruppe er børn på 7-12 år. De er om nogen vokset op med internettet. Men igen er det bare TV, der bliver lagt på nettet. Der er en hjemmeside, som børnene kan klikke ind på og læse en blog osv. Men der er intet banebrydende og ingen grænseflader med de steder på nettet, hvor børnene ellers er. Det seneste opslag på Pendlerkids (14.000 likes) på FB er fra 5. januar. Og det seneste fra DR Ultra (3.700 likes) er tre dage gammelt og promoverer en udsendelse (!). Hhv. over to måneder og tre dage er en uendelighed, når man er f.eks. 11 år.

Og Mord uden grænser fra før, har 5 forskellige FB profiler med hhv. 18, 6, 3, 1 og 0 likes. Men pyt, FB bruges jo kun af over 80% af befolkningen som det primære sociale medie, så det behøver DR da ikke tage sig af.

Jeg siger ikke at Danmarks Radio skal skifte navn til Digital Revolution. Men jeg mangler at se nogle beviser på at der rent faktisk er forståelse for, at verden bevæger sig uden for de meget dyre vinduer i DR Byen.

Kunderne (ikke seerne!) stiller krav om andet end udsendelser og TV-apparatet er ikke husalter mere. Det er computeren eller mobilen– hver sin computer/tablet/mobil til alle i familien med forskellige behov, som DR skal opfylde 24/7. En stor opgave, men ikke desto mindre den, der skal løses for at medielicensen lever op til sit navn.

Som virksomhed i vores digitale samfund, er man nødt til at tilpasse sig sine kunders behov. Selv SKAT gør et ihærdigt forsøg. Man er som virksomhed i 2015 nødt til at stille sig selv spørgsmålet: Lever min virksomhed op til kravene fra mine kunder? Er jeg i sync med, hvad de kan få fra andre og dermed forventer fra mig?

DR er ikke særlig godt i sync…men hvis ”Radiokanalen” lærer at tænke en smule anderledes, kan de skabe content med en hidtil uset dybde. Det kunne passende ske ved at invitere unge digitalister ind i selve skabelsesprocessen af en eventuel ny serie. Helt fra starten. Helt fra det blanke stykke papir hos manuskriptforfatterne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *