Danmarks indsamlingen: Velgørenhed på tilbud!

Af Falkenberg&Falkenberg 2

Super Tombola i P3! Vind ferierejser, biler, gavekurve fra Urtekram, et års forbrug af McDonalds og ligefrem et besøg af en dynekonsulent, der giver dig gode råd om dine sovevaner…og nå ja forresten, så støtter du oven i købet også et godt formål.

Nu skal vi til det igen – en national indsamling til et godt formål. Eller mange formål rent faktisk.

Intet ondt om at samle ind til gode formål – det er en del af vores borgerpligt i denne her priviligerede del af verden. Det er vi heldigvis alle sammen enige om. Og tendensen er faktisk at vi giver mere og mere til velgørenhed – så langt, så godt.

Men hvorfor kan vi ikke gi’ uden at ta’?

Hvorfor skal vi kunne vinde noget, for at vi gider give til et godt formål? Og hvorfor gør vi velgørenhed til underholdning?

Man skal meget langt ned i teksten før man for første gang får øje på, at man samtidig støtter et godt formål. Men vi er jo også i tilbuds-Danmark.

Vi er ikke i stand til at fremkalde en købsintension – med mindre varen er på tilbud eller vi kan vinde noget! Og det bliver forstærket næsten hver eneste gang vi ser et stykke kommunikation. Prøv at tælle efter hvor mange % af reklameblokken, der er tilbudskommunikation eller inkluderer en konkurrence.

Det værste ved det hele er, at nødhjælpsorganisationerne faktisk hellere vil have at vi giver løbende. Det er rigtigt at de her spektakulære tv-shows skæpper godt i kassen, og er blevet den gængse måde at gøre det på. Men det er ufleksibelt for organisationerne, at det er til et navngivet formål. De foretrækker egentlig at vi løbende giver et fast beløb hver måned og giver dem carte blanche til at prioritere, hvor behovet for støtte er størst. Men det kan vi jo ikke, for så er det ikke på tilbud og man kan ikke vinde noget! Det er åbenbart ikke vedkommende nok, at der er mennesker, der har behov for vores hjælp.

Men der er rent faktisk mange andre måder at gøre det på. F.eks. kan vi, som så ofte ellers, kigge til den anden side af sundet. I Sverige er der et initiativ, som hedder ”Runda Upp”. Det går ud på at butikker kan tilmelde sig og vælge en velgørenhed, som de støtter. Når kunderne handler, kan de runde op til det beløb de har lyst til, og give forskellen som bidrag. Der er ingen omkostninger ved det – beløbet går ubeskåret videre, butikken betaler et fee på 500 kr. pr år, som dækker omkostningerne. Ingen dyre tv-shows, ingen konkurrencer osv. F.eks. er alle H&Ms butikker med i ordningen. Der er samlet i alt 40 millioner kroner ind på den måde  uden tv-shows. Og i julehandelen i 2013 alene blev der samlet 4 millioner kr. ind, bare ved at kunder rundede op uden at få noget igen.

Det er et kulturelt problem at vi i Danmark ikke vil give noget, uden at få noget. Og hvem er det så der har opdraget danskerne til at alting altid er på tilbud ? Det har reklamebranchen og blandt andet. Og hvorfor har den det? For at opnå kortsigtede resultater. Reklamebranchen skal derfor være bedre til at rådgive langsigtet, også selvom det tager længere tid at fremkalde en købsintention. Men det giver helt sikkert bedre resultater på den lange bane og større kundeloyalitet…også hos nødhjælpsorganisationerne. For hvor loyal er den 19 årige mand, der gerne vil vinde et VIP besøg på Anfield Road egentlig overfor nødhjælpsorganisationer, når det kommer til stykket?

2 kommentarer RSS

  1. Af Anton Frank

    -

    Det er forunderligt, at der findes mennesker, der tror, at en sådan meget lille og begrænset sum af penge, vil have nogen som helst indvirkning på forholdene i eksempelvis Afrika. Når man sætter disse beskedne, indsamlede midler i forhold til de milliarder og atter milliarder, der gennem årene er pumpet ind i Afrika uden nogen synderlig virkning, måske nærmere tværtimod, må man undre sig over den meget store naivitet, der er til stede hos disse velmenende indsamlere.

    Svar
  2. Af Jørgen Frandsen

    -

    Danmark er blevet et indsamlingsland.
    Blot der sker det mindste, samler vi ind. Er der ikke sket noget særligt, finder vi altid en anledning til at samle ind.Der er altid indsamlinger ! Kræftens Bekæmpelse, Røde Kors, Kirkens Korshær, Læger uden Grænser, sponser et barn osv, osv
    Jeg har undret mig over, at der endnu ikke er en indsamling til flygtningene i Syrien – eller det er måske forbigået min opmærksomhed ?.Jeg mener, at folk efterhånden er blevet / bliver trætte af indsamlinger, godt nok fik den sidste indsamling ca. 88 mill. via et radio/ tv-show, det svarer til 16 kr. pr. indbygger Alle har ondt af de forældreløse.. Det er en selvfølge, at beløbene skal administreres, men hvor mange midler kommer egentligt frem til de rette steder? Det er også nemt at vise et billede af en lille fattig pige der gerne vil i skole, hvorfor man skal betale 5 kr. om dagen men det bør ikke være den enkelte der skal stå for det.Skal vi støtte bør det være generelt. Lions har f.eks. skoleprojecter, og de samler ikke ind!! de klarer det selv via aktiviteter, det virker meget mere seriøst.
    Jeg er IKKE medlem af Lions, men støtter deres ideer, men ikke disse masseindsamlinger..

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info