Er dit brands selfies ligeså spændende som Hooters på Instagram?

Af Falkenberg&Falkenberg 0

Er dit brands selfies ligeså spændende som Hooters på Instagram?

Helle Thorning kigger ind i mobiltelefonens kamera og vender linsen om mod sit storsmilende ansigt. Obamas kridhvide præsident-tænder kommer glidende ind i billedet og på den anden side David Camerons mørke lokker, og et splitsekund senere trykker statsministerens lille, fine finger på udløseren, og foreviger de tre verdensledere i en meget omtalt selfie.

Men det er ikke kun turtelduerne Obama og Helle, der tager fotografiske selvportrætter. Hele verden er eksploderet i selfies og alle lige fra Justin Bieber, Richard Branson, Miley Cyrus og Tom Hanks til Louise-Amalie-Viola-Margrethe Hansen Damgaard-Nielsen fra Bagsværd ”knipser” løs og uploader på Twitter, Facebook, Dating.dk, Instagram og tusindvis af andre sociale medier. Det er jo til at brække sig over vil nogen nok mene, men der er mening bag galskaben. ”I share, therefore I am” er den nye verden, vi lever i. Og selfien er det perfekte ”værktøj” til at holde sig i live.

Ordet selfie har eksisteret siden 2002, men er i 2013 blevet kåret til årets ord i Oxford-ordbøgerne og det er jo ganske hyggeligt at dele sin narcisisme med resten af verden. Der er skrevet mange bøger om fænomenet, men dem har jeg ikke tid til at læse, for jeg skal lige tage en selfie mere og sende på snapchat til mine børn.

For et brand eller en virksomhed betyder det, at det er slut med at være self-optaget i markedsføringen. Slut med at fortælle om produktfordele og pumpe samme budskab bevidstløst ud i alle kanaler. For forbrugerne er ligeglade med dit brand, medmindre de kan bruge det i deres selviscenesættelse på den visuelle web.

Der er dog nogen, der har knækket den nye kode og brugt selfies direkte i markedsføringen.

En begavet kampagne af meget høj klasse kommer fra den sydafrikanske avis Cape Times. De ville gerne fortælle ”You can’t get any closer to the news” og brugte kendte, historiske personligheders Selfies i deres markedsføring. Det løber en koldt ned af ryggen på den gode måde, hvis man bare er en smule historieinteresseret. Så godt er det. Se den her:

http://theinspirationroom.com/daily/2013/cape-times-selfies/

Et sjovt eksempel er en brasiliansk hundesalon, som ville have hundenes ejere til at nurse deres kæledyr lidt mere. De tog selfie-billeder af hundene med forskellige hashtags som f.eks. #instadogs. Billederne brugte de så i printannoncer og øvrig kommunikation.

Et sidste eksempel er til husarene. Da restaurantkæden Hooters fyldte 30 år bad virksomheden 300.000 af deres tidligere servitricer om at gå til Hooters på dagen og tage en selfie og dele den på Instagram #stepintoawesome. Det var der en del, der gjorde og sikkert en del flere, der lige kiggede forbi Instagram.

Sådan er den nye verden nu og helt sikkert endnu mere i 2014. Selfies er den nye verdensorden og hvis dit brand eller din virksomheds selfies er ligeså spændende som Hooters på Instagram, så går du et godt nytår i møde. Og hvis du tænker din kommunikation ude fra og ind, dvs. ud fra hvad dine målgrupper er optaget af, nærmere bestemt sig selv, har din virksomhed en chance på de sociale medier i 2014.

Hvis ikke…ja, så må du blive mindre selvoptaget, for verden interesserer sig kun for sig selv. Ikke for dit brand…medmindre det kan forstærke iscenesættelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info